|
Velkommen til Birkerød Bicycle Clubs hjemmeside.
Birkerød Bicycle Club blev dannet i 1998, siden er klubben vokset støt og roligt, således at der nu er ca. 130 medlemmer heraf mange kvinder.
I Birkerød Bicycle Club lægger vi vægt på trafiksikkerheden samt at tilpasse træningen til den enkeltes lyst og behov. Niveaumæssigt er der en stor spredning fra supermotionisterne til gruppen hvor det sociale vejer tungere end at vinde cykelløb. Træningen foregår derfor oftest i små niveauopdelte grupper således at alle får en god oplevelse.
Vi cykler de samme, kendte ruter, således at koncentrationen holdes på cyklen og gruppen.
Klubben arrangerer klubløb to gange om året, træningsophold på Hallandsåsen, Mallorca og lange søndagsture med vægt på det sociale. Desuden deltager mange af klubbens medlemmer i Sommercup'en samt mange motionsløb i såvel ind- som udland.
Landevejscyklingen i sommerhalvåret er klubbens vigtigste aktivitet. Om vinteren fortrækker mange til spinningslokaler og andre aktiviteter. Der er dog en hård kerne som fortsætter på landevejen eller kører MTB i skoven.
Vi holder månedlige klubmøder, hvor vi, udover de almindelige klubting, tager en bred række emner op såsom træningprincipper (syregrænser - VO2 max), cyklens pleje, fedtmåling, hvordan kører man cykelløb m.v.
Hvis du kunne tænke dig en prøvetur kan du blot møde op ved klublokalet på Hestkøbgård på et af de i kalenderen annoncerede tidspunkter eller kontakte klubben via websiden. Lørdag er en god dag at starte, da der her køres i et moderat tempo. Se beskrivelse af klublokalet under nyheder.
|
|